2005 Dornfelder Classic, Rheinhessen, Schales

De fleste ved godt, at tyskerne også producerer rødvin, men det overrasker nok, når man erfarer, at rødvin udgør en fjerdel af den samlede produktion. Det er sjældent, vi præsenteres for det. Årsagen er, at tyskerne drikker det meste selv. 

Det skylder vi dem en stor tak for! Det var i alt fald den mening, vi havde i mange år, hvor vi jævnligt var rundt i alle hjørner for at finde noget tysk rødvin, vi kunne forsvare, at byde vores forvænte danske kunder. De fleste af de vine vi mødte på vores vej, var lysebrune og tyndbenede, eller alt for fadpræget og voldsomt dyre.

Vi havde enkelte opmuntrende stunder, som f.eks. da vi fik serveret en gammel moden flaske Assmannshausen under vinløvet på Hotel Krones terrasse, med udsigt til Rhinen. Den smagte som en god gammel Bourgogne, men da vi fik den hjem til det danske gråvejr uden vinløv, var glansen gået noget af oplevelsen. Spätburgunder var tidligere den mest anvendte drue til tysk rødvin. Den giver en vin med en lidt lys farve, som jager det store publikum væk. Man var derfor på udkik efter et alternativ, og fandt for Dornfelder.

Den har farve, så det vil noget. Ikke rød. Ikke mørkerød, men kulsort med et purpur skær. Det er en farve der giver tillid. Og når man samtidig mødes af en fint krydrede aroma, en blomsteragtig, saftig, fyldig, nærmest fed frugt, så vil de fleste overgive sig. Endda med fornøjelse.

Unge røde vine iltes for at dæmpe syren lidt. Det interessante ved denne Dornfelder er, at den skal iltes for at få den syre frem, som er med til at give vinen karakter og gøre den madvenlig.

Tips til serving:
Det er en vin, der er lavet for at blive nydt nu og indenfor det næste år.
Perfekt til svinekød, sammenkogte retter o.l.

NB! Der kan forekomme en lille smugle vinsten i vinen. Man ser det på undersiden af proppen. Vinens ædelsten kalder man det lidt poetisk. Det er ikke sukkerrester som nogle tror, men noget af vinens naturlige syre, der har udkrystalliseret sig. Det skader hverken duft eller smag.