2004 Podere Capaccia, Chianti Classico DOCG

Det drejer sig om en klassisk Chianti. Det kunne man i alt fald godt foranlediges til at tro, når der står Chianti "classico". Men "classico" er først og fremmest en geografisk angivelse, i dette tilfælde det oprindelige dyrkningsområde, der ligger i det smukke toscanske højland mellem Firenze og Siena.

Det er et af verdens ældste vindistrikter. Konsortiet der varetager producenternes interesse har i mange, mange år haft en sort hane som symbol. "Gallo Nero". Den optræder på halsetiketten, med en rød ring omkring når vinen har lagret mindst et år på fad, og med en guldring når vinen har lagret mindst tre år (riserva). Ringen og hanen er der stadig, men konsortiet har efter en retssag anlagt af det magtfulde amerikanske vinhus Gallo, fået forbud mod at bruge navnet. Der kan man se, hvad gode advokater kan gøre. De amerikanske Gallo-brødre startede først deres vinaktiviteter i 1933. Det italienske Gallo Nero konsortium har været i gang siden 1716.

Men det var et lille sidespring. Det vi skulle til at sige var, at man sådan set skal være tilfredse med, at den "klassiske" chianti ikke findes mere. Den blev til i midten af 1800-tallet. Baron Bettino Ricasoli, der var premierminister i det nysamlede Italien, har fået æren af tilblivelsen. Han brugte ca. 30% grønne druer i blandingen og omkring juletid tilsatte han tørrede druer til den unge vin. Resultatet var en lidt lys rødvin, der sved på tungen.

Da vi lærte Chianti at kende i Danmark - det var i årerne efter anden verdenskrig - var den tappet på bastflaske, og det var blevet almindeligt at blande med kønsløs syditaliensk vin for at give lidt farve og styrke. Kvaliteten var sjælden noget at skrive hjem om.

For ca. 25 år siden begyndte bestandige mennesker at nytænke. De gik væk fra de grønne druer og blandingen med vin fra "hælen og tåen". De udviklede og forædlede Sangiovesedruen. De vidste jo, hvor godt den klarede sig på egen hånd i Vino Nobile og Brunello de Montalcino. Omkring årtusindeskiftet var den nye klassiske Chianti anerkendt af alle autoriteter. De bedste af dem endda på samme højde som de fineste og mest kostbare Bordeauxvine. Og de blev solgt til samme priser.

Også de mere prismæssigt tilgængelige Chianti Classico'er har fået et smagsbart løft og vurderes næsten altid i gruppe "value for money". Som f.eks. denne meget velsmagende og indsmigrende 2004 fra Podere Capaccia. Den er sat sammen af 95% Sangiovese og 5% Canaiolo (blå drue der runder smagen fint af). Vinen har først ligget og slappet af et halvt år på rustfri stål og derefter 10 måneder på slovenske egetræsfade inden aftapningen.

Den har nu fået et års flaske lagring, og virker meget drikkelig og udviklet. I næsen er der fine noter af jordbær, violer, timian og rosmarin, smagen er elegant og fyldig tør med en dæmpet frugtsyre, som giver vinen karakter.

Tips til serving:
Ideél til kødretter med friske urter og alle pastaretter.