MÅNEDENS VINE I   oktober   november


2004 Gran Decarada Cepas Viejas, Yecla , Spanien


Vi har tidligere præsenteret en ung udgave af Decarada, og det gav os mange positive tilbagemeldinger.

Nu har vi fået lov til at få ”storbroderen” Gran Decarada der er lavet på druer fra gamle vinstokke (viñas viejas). Hvorfor lige det skulle være så godt, vil vi prøve at forklare.  Gamle vinstokke giver færre druer, men til gengæld med tykkere skaller. Og det er i skallerne alle de gode ting der gør en forskel sidder.
Derfor er alderen på vinstokkene vigtig når vi taler om kvalitets rødvin.
Vinbonden fortæller, at han højst høster 2000 liter per hektar. Det er ikke ret meget skal vi hilse og sige. Vinstokkene har deres rødder i Yecla i det spanske.
Her mødes middelhavs- og kontinentalklima. Monastreldruen er den lokale stolthed. Den klarer uden problemer de meget store temperaturforskelle der er mellem dag og nat, sommer og vinter. Denne vin har 80% Monastrel og 20% Cabernet Sauvignon. Den er mørk, nærmest kulsort i glasset. I næsen dominerer modne, mørke bær, solbær og kirsebær. Smagen er saftig tør, blød og fyldig med noget krydret og mineralsk i finalen. Efter 14 måneders lagring på små egetræsfade, er vinen fint udviklet og optræder meget drikkelig, men den kan nemt ligge og hygge sig på flaske flere år endnu.


Tips til serving:

Til vildt og kraftige vinterretter.